kalimah.top
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

halfdan rasmussen – mellem skygger كلمات اغاني

Loading...

[vers 1]
og jeg var barn
og det er længe siden
jeg stod med solen
i min hånd og lo
men jeg kan huske
årene, hvor tiden
bar mine byrder
og lod livet gro

[vers 2]
og jeg var tryg
som lå jeg nær det hjerte
der snag mod mit
før livet lod mig gå
igennem livets port
af fryd og smerte
og gav mig denne jord
at vandre på

[vers 3]
jeg husker blot
et strejf af lys og skygge
et køligt rum. en tåge
stor og mild
og sidenhen tog livet
til at bygge
det lyse ler
mit liv var bundet til
[vers 4]
det blev min lod
at flygte fra en kvinde
at blive frugt af frugt
på livets træ
og derfor går jeg
flygtende herinde
imellem skyggerne
af livets knæ

[vers 5]
men sover jeg
i kvindens lyse arme
(som barnet før
det flygter fra sin mor)
da løsner skyggerne
den bundne varme
forladt af tanke, lyd
og tomme ord

[vers 6]
min tanke ved
at ingen gir’ tilbage
dem fred og tryghed
ingen hånd har mødt
men drømmen griber
efter nye dage
hvor liv er fred
som før alt liv blev født
[vers 7]
skænk mig den fred
som hjertet aldrig kendte
giv mig den tro
som aldrig søgte læ
og jeg vil knæle
for hvert bål, du tændte
i skyggen mellem
livets lyse knæ

كلمات أغنية عشوائية

اهم الاغاني لهذا الاسبوع

Loading...