a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

mund de carlo - igennem كلمات الأغنية

[intro]
sidste gang
slentrer gennem byen
aldrig ligesom sidste gang
frem, lige med det samme
se det hvirvlende liv
lige med det samme
jeg vil gå på byens gulve
jeg vil støt’ mig til dens vægge
se hvad den har set
jeg vil lyt’ til hver en skæbne
døtrene og knægtene
følge føddernes bevægelse
indtil lygterne er tændte

midt mellem alting, intet mindre
jordnære himmelglemt fra fortovets frisinds minder
optimismen indgraveret i industriens indfødte stenansigter
her deler de åbenlyse sport med de blinde vinkler
atleten i midten, af herren i habitten [?]
på hjørnet deler de vers om diversiteten
der’ jean claude’r, kalotter og sportssokker
pjerrot og voxpoppere, punkere og korkpropper
jeg vil veksle fordomme til forlommer
alle tør klæde sig som de vil
folk er large og smalltalkere
baggårdskatte spinner en 12 tommer
beton bloggere, lækker om råstoffer og afkrogenes [?]
jeg vil fra nørrebro med 5c
stirre på, stirre gennem ruden, stiger af i nv
nv hvor det vil ende
jeg vil ha’ mig en [?]
mangfoldigheds homerun
fra blågården til ungeren
jeg vil hele vejen rundt om
se de gyldne blive hentet i vuggeren
og plakat mafiaen smække dobbelt klæbende på posteren
kirsebær, kirkegård, sjis kebab, sjippetorv
brun og hvid, vi bygger broen på vidden
så ingen misforstår
jeg vil rode i bogk-sserne uden at købe noget
så den næste også kan finde rod i det på en ny måde

[omkvæd]
[?] kommer, lige her
jeg drømmer blot om at jeg må drømme med
pust ud, kig op, blend ind, go’ tid
når jeg flyder
gaden lever (lige her)
livet jeg har lært at leve med
pust ud, kig op, blend ind, go’ tid
når jeg flyder

[vers 1]
sidste gang
slentrer gennem byen
aldrig ligesom sidste gang
jeg drages lige med det samme
jeg vil stå på byens tage
jeg vil banke på dens døre
opdage og forstå den og de mange den berører
tankestrømmende nørrebro
jeg vil fremmedgøre, så nuancerne blir’ større
ingen begrænsning
forskelligartet etnisk afstamning
dækker menneskeplanchen til med glædelig vestlig forandring
overvældende forsamling
byen er født forelsket og farveblind
åbner sig på klem for dem der søger læ på dens trap’ trin
jeg vil knæk’ mig et træben
har mit [?] stress på, ægte afslapning
gir’ mig hen til de mange ting næsen kan fremtvinge
duft af tyrkisk krydderi, urter fra helseforretningen
stik poten til en firbenet ven nede i parken
hører den med kim l-rs-n
få et stempel for kaffen
[?] med label på jakken
sæt’ mig på trappen med kebaben
få mellemgulvs spektakel
[?] med babyen i klappen
ga’ et smæk [?] grafitti væggen i farten
ved telephone fixere, smykkesaloner
lader mig overtale til underskrifter og lykkekuponer
og med messen i kødbyen og caféens vegetar brunch
vil runde runddelen [?] og det gamle saxons
flyver flower langs eksistensen
p-sserer loppemarkedet hvor mohammed får en snak med fru jensen
over en gammel dvd og en enlig sandal, der’ til at betale
[?] over drenge der afleverede det de stjal
jeg vil slide min såler slanke for den
forbi ali nede i stamkiosken, travlt i shoppen
udenfor sidder en mand uden en trævl på kroppen
han holdes varmt af et bank, går frem og klirrer lidt håb ned i navle koppen

[vers 2]
jeg vil spejle mig i dan tyrell tekster
dvæle ved tonen i mine skridt over riste og kloakdæksler
lade digtets morale sæt’ sig, gå ned til søerne
mine venner som svinene kaster skrald efter
p-sserer bænken med de skævtænkende ligesindede
betragt hende med de lange selfie stænger
stille mig i hjørnet af hendes profil billede
finde et sted i skyggen og sejle op af min åsyn
for når jeg lige har fattet mig selv, vil jeg os’ ku’ forstå byen
og la’ malstrømmen ta’ mig med
et sted på disse sten, ligger alle dem jeg har elsket’s liv og drømme forseglet
mine oldeforældre de boede i ah-rnsgade
mine bedsteforældre fra poppelgade til frimestervej
min far klarede sig i griffenfeldsgade med hva’ han nu havde
mor hang i rådmans kollektivet længe før hun fik mig
mit eget sted på lundtoften som ung voksen
blå vogn på blokken, tog til slotsgade for at gå i boksen
til vi lod elga olga’s regnvejrs vise vise vej
nu skriver jeg birkegade, med hende der skriver efternavnet ligesom jeg
når min dør og når jeg dør
er det først ligesom sidste gang
gardiner trækkes for mens c-cktail barerne ruller markiserne frem og
solnedgangen gir’ samtykke til natteravnenes dagsrytme
byen er ikk’ bange for sin egen skygge
hver dag tar’ vi afsked med dem vi går igennem byen med
af hensyn til morgendagens gensynglæder
jeg stopper op et sekund
åndehullets kontrapunkt
hvor trofæerne går på runde så vi trygt kan sove tungt
byen la’ os være hvem vi vil være på godt og ondt
men mange ændrer kurs dét øjeblik der kommer bump
mit elskede nørrebro, det’ ikk’ som den gang jeg var lille
men du ser vel ikk’ bare til mens din elskede farer vild
det’ et råb om hjælp når nogen gør skade på sig selv
og aldrig i livet må det ende med at slås ihjel
blokken blev ikk’ gjort til sin egen ved at skjule sig bag porte og hegn
hver af hendes fliser gemmer velbevarede historier på stregen
vi må ud på gaden før vi ikk’ længere kan se sporene i regnen
nu skriver mors lille dreng med blokbogstaver for at få et ord med på vejen

- mund de carlo

كلمات أغنية عشوائية

كلمات الأغاني الشهيرة