
halfdan rasmussen - skyggedans كلمات أغنية
[vers 1]
dæmpet og tyst
som en dråbes fald
toner en sang
fra et glemt krystal
her hvor vi danser
med vare trin
under den søndrede
dags ruin
[vers 2]
mange er mødt
og bag masker gemt
er vi hinanden
og er vi glemt
vigende skygger
som vugges tyst
mørke mod mørke
og bryst mod bryst
[vers 3]
levende døde
og levet død
dansende støv
og forstøvet glød
lysende sorg
og formørket glans
træder i natten
den sidste dans
[vers 4]
den, som var levende
sjæl og ånd
svøbt i det eviges
klædebon
steg gennem mørket
og danser her
livets urolige
mørke nær
[vers 5]
hvor er dit blik
du, som bøjes ind
under min skygge
og ser dig blind?
hvor er din mund
om jeg søgte den
du, som blev varme
og lys igen
[vers 6]
hvem er dit mørke
og hvem er din sne?
hvem er min egen
forklædte ve?
stilhed mod stilhed
og kind mod kind
danser vi fred
i hinandens sind
[vers 7]
bølgerne, tågerne
synger mod
jorden, der slipper
vor tomme rod
over de brændende
strå og træer
danser vi bort
og hinanden nær
[vers 8]
ud i en stilhed
vort hjerte vil
bort fra det øde
vi bandt os til
duvende gennem
vor egen kval
ind i det eviges
dansesal
[vers 9]
vingede skygger
og hænders løv
bær os som lyse
fontæners støv
og i de sondrede
grænsers storm
favnes vi tyst
af en ukendt form
[vers 10]
syngende stjerner
gled ind deri
skyggeløs, rolig
blev sjælen fri
stilhed mod stilhed
og uden skræk
danser vi ind
i hinandens træk
كلمات أغنية عشوائية
- billy raffoul - get along كلمات أغنية
- roc boyz - on one كلمات أغنية
- josiah queen - slow down, please كلمات أغنية
- jordan davis - only all the time كلمات أغنية
- curse upon a prayer - cunt god كلمات أغنية
- natural wonder beauty concept - wicked game كلمات أغنية
- лори. (#ophiuroidea) - полевые ландшафты (field landscapes) كلمات أغنية
- the kairos (band) - squeeze كلمات أغنية
- олег кавказ (oleg kavkaz) - толстяк.freestyle كلمات أغنية
- tommy rozze - no se si extrañarte كلمات أغنية